Overnatning tæt på dyrene

Når de sidste gæster er gået hjem, og Ree Park Safari lukker for dagen, fyldes parken af en helt særlig stemning, som man kun kan opleve, hvis man overnatter. For med vindens susen, løvernes brøl og ulvenes hyl, er sådan en oplevelse helt uforglemmelig.

Vore specialdesignede Night Explorer cabins er en unik oplevelse, der giver en enestående mulighed for at komme helt tæt på de vilde dyr. De luksuriøse cabins ligger på træplateauer i vores ulve- og bjørneanlæg, og på den afrikanske savanne. De er indrettet med to hyggelige soveområder, og fra sengen kan I nyde udsigten og iagttage dyrenes rolige tempo i aftenstilheden.

Når man bor i Camel Camp, har man vores asiatiske steppe lige uden for døren, og I har udsigt til de imponerende baktriske kameler og de ekstremt sjældne persiske vildæsler, onagerne. I kan desuden med meget stor sandsynlighed nyde gibbonabernes skønne morgensang, da de ligeledes er jeres nærmeste naboer.

I Ree Park Safari kan du både overnatte som familie og i forbindelse med et møde eller kursus. Vores dygtige guider følger med rundt til dyrene og fortæller om dyrene I møder undervejs og vores arbejde med naturbevarelse både i parken og i Afrika.

WEBSITE

overskrift

FACEBOOK

overskrift

INSTAGRAM

overskrift

LINKEDIN

overskrift