BISTAD drejer sig om to ting: At lave lækker, lokal honning og at drive en socialøkonomisk virksomhed, der beskæftiger udsatte borgere. Kort og godt.
Det daglige liv i BISTAD handler også om fællesskab. Om alt det, som kun blomstrer, når man arbejder sammen på tværs af forskelle og forudsætninger.

Vi er en lille virksomhed med en blanding af ansatte nøglepersoner,  udsatte borgere, der har brug for et løft, samt frivillige, i spændet fra studerende til pensionister. Alle er med i det daglige arbejde, lige fra pasning af bierne til fremstillingen af vores produkter. Vi arbejder ud fra ideen om, at det ikke er vigtigt, hvem vi er i systemet, men hvad vi kan sammen! Derfor fylder det sociale omkring vores arbejdsfællesskab også meget i vores hverdag, og vi tager os tid til hinanden.

Udgangspunktet for vores arbejde er selvfølgelig vores bier: Det er dem, der laver al vores honning og er derfor hele grundlaget for vores eksistens. Ud over honningen er det også fra bierne vi får den voks fra, der bliver til vores andre produkter, som fx lys, wrap og læderpleje.

Honningen bliver koldrørt, så den bevarer alle sine gode egenskaber, og vi holder honningen fra hvert bigård adskilt, så de unikke smagssammensætninger bevares. Det synes vi giver bedst mening, og giver det mest spændende produkt. Det er 100% naturligt, og 100% lokalt. Noget af vores honning går også til andre produkter, fx øl eller gin.

Voksen til vores lys, wrap og læderpleje-produkter er en del af den såkaldte ‘Grønne Pulje’, dvs. bigårde, der ikke anvender pesticider.

VERDENSMÅLENE

BISTAD er et fremragende eksempel på, hvordan virksomheder på en holistisk måde kan bidrage til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. BISTAD’s engagement i lokalsamfundet og i deres medarbejdere, samt deres omsorg for naturen og bierne, bidrager til 8 ud af de 17 mål. Jeg vil stærkt anbefale at indgå i samarbejde med BISTAD i forhold til at lære, hvordan vi på en bæredygtig måde kan opnå sociale, miljømæssige og økonomiske mål og løfte den store opgave, vi har foran os.

Franziska Günzel-Jensen, lektor, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet

BISTAD har ikke oprettet nogen aktiviteter endnu. De er på vej, kig snart tilbage igen.

Mød os her

Kontakt

41 17 72 32

overskrift

www.bistad.dk

overskrift

Følg os

overskrift

overskrift